Den eksisterende seminarieskole er et utroligt smukt byggeri med et højt detaljeniveau og material­ekvalitet. Det har derfor været et stort fokus at få skabt en sammenhæng imellem seminariesko­len og daginstitutionen, med sin egen tydelige identitet. Den nye daginstitution har fokus på at få skabt et godt læringsmiljø i øjenhøjde, hvor der skabes mulighed for børnene til at lege, udforske, klatre og hoppe, imens der sikres gode forhold for pædagogerne. således kan de sikre den bedst mulige læring og dannelse for de små. Forskellen opstår derfor allerede i forskellen på funktionen af de to byggerier.

Den nye daginstitution ved seminarskolen er en moderne bygning der har sin egen tydelige identitet, men samtidigt med stærkt sammenspil med den eksisterende seminarieskole og tilmed med semina­riet. Derved bliver der skabt et sammenhængende billede i området, hvor hver en af de tre bygninger spiller sammen, imens deres identitet tydeligt bevar­es. Daginstitutionen genbruger en række elementer som de røde tegl med standerskifte i bunden, de ikoniske 3-delte søjler, samt karakteristiske form på indgangspartier.

Andre elementer bliver fortolket og overført i en ny kontekst. Her kan nævnes hvordan ovenlyset er inspireret af seminariets ikoniske facade, imens det samtidigt skaber en relation til seminarieskolens kobber facade. Andre elementer binder også bygningerne sammen som hvordan facaden forsky­der sig, for at skabe et legende og spændende udtryk.

Nogle elementer er et moderne tvist til bygningen dog med udgangspunkt i de grundlæggende ideer i seminarieskolen. Her kan nævnes træfacad­erne, der er en moderne tilgang til bygningsfacad­er, men da træ er et gennemgående materiale i den eksisterende bygning, er det heller ikke uvant element. Gennem disse tiltag sikres der et sammen­spil bygningerne imellem, imens den tydelige identitet og tid fra seminarieskolen bevares. Det er tydeligt at se de forskellige perioder i byggeriet og deres forskellige funktioner, imens der skabes en tydelig rød tråd igennem byggeriet som helhed